“Vi ønsker at skabe en arbejdsplads,
hvor vi selv gerne vil være ansat”
Karsten B. Jørgensen & Jens H. Nissen, 2004
Hvorfor NJ Gruppen på 15. år? Fordi jeg føler, jeg er med på en rejse, der altid er i udvikling. Den daglige omgang med virkelig gode kollegaer i et miljø, der vil det gode byggeri så stærkt, er nærende og motiverende. I vores branche er der altid kampe, der skal tages for at nå godt i mål. Men når hjemmebanen er stærk og opbakningen på plads, så klares de udfordringer nemt. Og hjemmebanen er stærk i NJ Gruppen – vi vil ganske enkelt hinanden på tværs at de forskellige roller.
Hverdagens mangebrikkede puslespil består af samspil med kollegaer, bygherre, myndigheder og håndværkere – af opfølgning på tid, kvalitet og økonomi, med fokus på hver gang at skabe noget, der skal stå længe og med stolthed. Fokus på at hver brik har sin betydning. Job, familie og fritid skal også gå op – det ene skal støtte det andet. NJ Gruppen giver os frihed og mulighed for planlagt orlov. Jeg har netop været en tur på Afrikas top, Kilimanjaro, 5.895 m – og har tidligere haft orlov til lange ture til Caminioen i Spanien og lang familie rundtur i New Zeeland.
Jeg tager nok 15 år mere!
Da jeg startede ved NJ Gruppen A/S for godt 2 år siden var jeg så heldig at få Carsten Slott Nielsen som projektleder og en slags mentor på min første byggesag. Der er ingen tvivl om at den kombination virkede super godt, ikke mindst pga. vores gode kemi og kollegaskab.
Det var mit første job efter uddannelsen som bygningskonstruktør, og det man lærer fra en erfaren kollega ude på byggepladsen – det lærer man altså ikke på skolen. Det var max læring i trygge rammer – og det gav mig mod på mere selvstændigt ansvar. Det fik jeg – og allerede på min anden byggesag fik jeg selv ansvaret for byggeledelsen. Det var fedt!
Kollegaskab er på sin vis fundamentet hos os. Dét der giver en lyst til også at bruge tid sammen udenfor kontoret/byggepladsen, om end det er på racercyklen eller til en koncert.