Tidligere på året besøgte ekspert i bæredygtig byudvikling Ilektra Kouloumpi Danmark, hvor hun sammen med NJ Gruppens kommunikationskonsulent Laura Vilsgaard afholdt et velbesøgt arrangement om bæredygtige systemer, byudvikling og fremtidens økonomi.
Arrangementet samlede mennesker fra både byggebranchen, kulturfeltet og den grønne omstilling til en samtale om, hvordan vi udvikler samfund og byer i en tid præget af klimaforandringer, ressourcepres og nye krav til bæredygtighed.
I forlængelse af besøget satte Laura sig sammen med Ilektra til en samtale om fremtidens byggeri, planetære grænser og nye økonomiske idéer, der i stigende grad præger internationale diskussioner om byudvikling.
Fra lineær til cirkulær byggebranche
Et af de første spørgsmål i samtalen handler om, hvad “ny økonomi” egentlig betyder i byggebranchen.
For Ilektra handler det om at bevæge sig væk fra en lineær logik, hvor ressourcer udvindes, bruges og kasseres, og i stedet begynde at tænke byggeri som en del af levende kredsløb.
“Vi kan ikke længere bygge, som om ressourcer er uendelige. Byggeriet bliver nødt til at arbejde inden for planetens grænser,” forklarer hun.
Hun arbejder blandt andet med “donut economics”, udviklet af økonomen Kate Raworth. Modellen handler om at skabe økonomiske systemer, hvor menneskers behov kan opfyldes uden at overskride planetens grænser.
Ifølge Ilektra betyder det blandt andet, at byggebranchen må begynde at se materialer som ressourcer, der skal kunne genbruges og leve videre i nye sammenhænge.
“Circular construction handler ikke kun om genbrug. Det handler om at designe bygninger, så de kan skilles ad igen” siger hun.
Døre, facadeelementer og materialer skal ikke nødvendigvis ende som affald, men kunne indgå i nye byggerier senere.
Entreprenøren som forvalter af ressourcer
Samtalen bevæger sig hurtigt videre til entreprenørens rolle i det nye paradigme.
For Ilektra er entreprenøren ikke længere kun en aktør, der bygger og afleverer. Rollen kommer i stigende grad til at handle om at tage ansvar for materialernes samlede livscyklus.
Hun beskriver det som et skifte mod at blive “stewards of resources” – forvaltere af ressourcer – hvor virksomheder arbejder aktivt med genbrug, lagring og genanvendelse af materialer.
“Entreprenører kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre, at materialer ikke går tabt, men fortsætter i nye kredsløb,” fortæller hun.
Det kræver nye kompetencer og nye samarbejder på tværs af værdikæden.
Amsterdam som eksempel på fremtidens byudvikling
Under interviewet fremhæver Ilektra Amsterdam som et konkret eksempel på en by, der gennem flere år har arbejdet strategisk med cirkulær økonomi i byggeriet.
Her bruges både regulering og udbud aktivt til at fremme genbrugsmaterialer og mere bæredygtige løsninger. Blandt andet har byen arbejdet med krav om, at en procentdel af materialerne i nye byggeprojekter skal være genbrugte.
Byen arbejder samtidig med:
- renovering frem for nedrivning
- digitale markedspladser for brugte byggematerialer
- træning og opkvalificering af byggebranchen
- udvikling af bygninger, der kan skilles ad og genbruges
For Ilektra handler fremtidens byer ikke kun om at reducere CO₂.
“Regenerative bygninger skal ikke bare gøre mindre skade. De skal bidrage positivt til deres omgivelser,” siger hun.
Hun peger blandt andet på bygninger, der kan lagre CO₂, understøtte biodiversitet eller producere energi.
Hvad betyder det for byggebranchen?
Da samtalen bevæger sig ind på fremtidens byggebranche, bliver det tydeligt, at bæredygtighed ikke længere kun handler om certificeringer eller enkelte grønne tiltag.
Ifølge Ilektra er der tale om et bredere skifte i måden, vi forstår værdi, ressourcer og udvikling på.
“Virksomheder, der lærer at arbejde med cirkulære principper tidligt, vil stå stærkere i fremtiden,” forklarer hun.
Samtidig understreger hun, at omstillingen kræver samarbejde mellem entreprenører, arkitekter, kommuner, udviklere og borgere.
“Ingen aktører kan løse det alene,” siger hun.
En ny måde at tænke byggeri på
Interviewet med Ilektra åbner for en række spørgsmål om, hvordan fremtidens byggeri kommer til at se ud.
Hvordan udvikler vi byer i en tid med planetære grænser? Hvordan bygger vi med færre ressourcer? Og hvordan skaber vi løsninger, der både fungerer socialt, økonomisk og miljømæssigt?
For Ilektra handler bæredygtighed ikke kun om at reducere skade, men om at skabe byggeri, der aktivt bidrager positivt til mennesker, fællesskaber og natur. "Vi taler ofte om, hvordan vi kan bygge mere bæredygtigt. Men måske er et lige så vigtigt spørgsmål, hvad vi bygger, hvorfor vi bygger det, og hvor meget vi bygger. I lande som Danmark, hvor ressourceforbruget allerede er højt, er det værd at overveje, hvordan udvikling kan ske inden for de planetære grænser."
Dette er nogle af de idéer, der muligvis kommer til at forme fremtidens byggebranche.
